Den gamle købstad Assens

Den gamle købstad Assens er en charmerende perle beliggende på Vestfyns kyst. Med sine brostensbelagte gader, historiske bygninger og idylliske havne- og marinaområde er Assens en by fyldt med historie og charme. Tag en overnatning i Assens på naturskønne Vestfyn.

Hovedgaden, Østergade, er hjertet af byen og et livligt centrum. Her kan du nyde den hyggelige atmosfære. Tag en spadseretur ned gennem byen og besøg de hyggelige caféer, restauranter og butikker, der ender ved Assens Havn, hvor du får maritim atmosfære.

Assens er også en kulturel by med flere museer og gallerier. Udforsk byens kulturelle seværdigheder eller nyd roen og naturen i det Sydvestfynske.

Skøn aftenhimmel set fra Assens Havn
Anretning fra restaurant i Assens

Spisesteder og indkøb

Spisesteder

I Assens by finder du restauranterne La Posta, Bryggen, Frederik IX, Restaurant Roulv og Ella Sushi. Samt caféerne Café Banken, Grandts Kaffebar, Skænkestuen og Tobaksgaarden.

En lille køretur væk finder du caféen Kafé Kammas i naturskønne omgivelser, samt restauranterne Helnæs Kro og Å Che Buono.

Indkøbsmuligheder

I Assens by i kort gåafstand fra ferielejlighederne finder du flere supermarkeder, herunder SuperBrugsen, Rema 1000, Netto og 365Discount. Byen rummer også både en bager og en slagter.

I naturen

Jordbassinerne & Torø

I Assens finder du Jordbassinerne, der blev brugt til bl.a. at opbevare en masse jord, der kom fra bearbejdningen af sukkerroer på Assens Sukkerfabrik. I dag fungerer Jordbassinerne som et naturskønt område med flere vandreruter. En af ruterne starter i Thorøhuse, hvor du også finder overgangen til øen Torø, som bestemt også er et besøg værd. En dejlig ø med fine strande og gode vandreruter.

Bågø

Hop på færgen til Bågø, hvor du finder en lille hyggelig by og havn, samt skøn natur i rolige omgivelser. Færgeturen tager ca. 29 minutter.

Naturskønne Helnæs

Allerede ved ankomst til halvøen Helnæs mødes du af den smukke dæmning, der snor sig i landskabet og ender ved Bobakkerne. Bobakkerne er en stor vold, der indbyder til skønne vandreture i et kuperet terræn med smuk udsigt udover Lillebælt. Besøg Helnæs Fyr, der ligger på den sydvestlige spids af halvøen, og nyd udsigten over Det Sydfynske Øhav.

Halvøen er også kendt for at rumme flere antik-butikker og kunstudstillinger.

Udsigt fra Bobakkerne på halvøen Helnæs - Overnatning i Assens
Scroll to Top